Fordeling af arv
Det er vigtigt for mig at gøre opmærksom på, at jeg ønsker, at min yngste søn arver hvad jeg måtte have til den tid. Jeg har 4 børn i alt og 2 bonusbørn.
De 3 ældste fra første ægteskab har hvad de skal bruge - de har gode uddannelser og tjener rigeligt selv. Og de arver vel, hvad jeg havde dengang, fra deres mor som fik alt jeg havde haft ret til i den skilsmisse jeg ønskede i 20071.
De bør anstændigvis (efter min mening) afskrive sig arv og gæld fra mig, da de således igennem hende har hvad de måtte have ret til, andet er ikke etisk korrekt. Jeg ønsker, at de kontaktes for underskrivelse af dokumenter. Jeg kan af forskellige grunde ikke gøre det.
De to bonusbørn har arv nok fra deres far, så de bør ikke rodes ind i hvad jeg måtte have, de får fra ham og hvad deres mor måtte overlade dem - deres lillebror, min seneste søn, har ingen andre end mig og hans mor at arve fra. Og jeg ønsker, at hans mor kan råde over hvad der måtte være at arve for ham fra mig, indtil hun ikke har brug for det mere. Min del overlades derefter til ham. Han skal således stå som enearving hvad angår mine midler og sager. Eller det tætteste på 'enearving' man juridisk kan komme. Primær arving?
PS: vi, hans mor og mig, har snakket om at blive gift; jeg er interesseret i at vide, hvilke implikationer det kan have på det juridiske i dokumenter som vedrører testamentet. Ovenstående ønsker jeg overholdt også efter et eventuelt ægteskab - om ægteskab indgås afhænger også af dette.
-
Ja, der er en historie at fortælle om det, den kan findes andre steder. Den er ikke for alle at læse. ↩